Selvtilfredsstillelse — stadig et tabu?

Der er mange ting, vi taler åbent om i dag — stress, angst, forhold der ikke fungerer, og endda sexliv i brede vendinger. Men ét emne får stadig mange til at skifte samtaleemne eller se ned i gulvet: selvtilfredsstillelse. Masturbation. Det at nyde sin egen krop, alene, for sin egen skyld. Hvorfor bærer noget så naturligt stadig på så meget skam?

En historie fyldt med skam — og langsom befrielse

I århundreder blev onani betragtet som moralsk forkert, fysisk skadeligt og tegn på svag karakter. Læger i 1800-tallet advarede mod det med al den autoritet, de kunne mønstre. Religioner fordømte det. Forældre tav om det — eller skammede børn ud af det. Den kulturelle bagage, vi bærer på, er tung og gammel. Og selv om forskningen længe har vist, at selvtilfredsstillelse er både normalt og sundt, sidder skammen stadig dybt i mange af os. Psykologen Brené Brown, der har forsket indgående i skam, peger på, at skam trives i stilhed. Det er præcis det, der gør dette emne så vigtigt at tale om — fordi tavshed sjældent gavner os.

Hvad forskningen faktisk siger

Studier viser, at et stort flertal af både mænd og kvinder praktiserer selvtilfredsstillelse — på tværs af alder, parforhold og livssituation. En undersøgelse fra Indiana University (Herbenick et al., 2010) viste, at masturbation er udbredt i alle aldersgrupper og ikke er et tegn på et dårligt sexliv eller et usundt forhold. Tværtimod rapporterer mange, at de kender deres egne behov bedre og kommunikerer mere åbent med en partner, netop fordi de har brugt tid på at udforske sig selv. Selvtilfredsstillelse kan frigive endorfiner og oxytocin, reducere stress og hjælpe med søvn. Det er ikke en erstatning for intimitet med andre — det er en form for intimitet med sig selv.

Selvkærlighed starter med at kende sig selv

Hos Forlove taler vi meget om selvkærlighed som fundament for sunde relationer. Men selvkærlighed er ikke kun aftenmeditation og venlige tanker om sig selv. Det handler også om at have et afslappet og nysgerrigt forhold til sin egen krop — at turde mærke, hvad der føles godt, uden at det kræver en andens tilladelse eller tilstedeværelse. At kende sin egen krop er ikke egoistisk. Det er faktisk en gave, du også giver dine fremtidige eller nuværende partnere. For når du ved, hvad du kan lide, kan du dele det. Og det kræver, at du har turdet være til stede med dig selv først.

Skammen omkring selvtilfredsstillelse er ikke din fejl — den er nedarvet. Men den kan undersøges, udfordres og langsomt lægges til side. Det begynder med at spørge sig selv, hvad man egentlig tror på — og om de overbevisninger faktisk er ens egne.

Hvad tænker du, når du læser dette? Er der stadig en stemme indeni, der siger, at det er forkert — og ved du, hvor den stemme kommer fra?